februar 17, 2020 admin

Lange med pesto og en symfoni af krydderurter

Lange med pesto

Den perfekte måde at anvende rester fra din tilberedte fisk på en ny og lækker måde.

Serverer 4 små anretninger 

Tilberedningstid 15 minutter

Ingredienser

  • Lange
  • pesto
  • citron
  • dild
  • persille
  • ramsløg
  • purløg

Tilberedning

Hvis du allerede har tilberedt lange og står med rester så spring tilberedningen af fisken over – men tag den ud af køleskabet 20 minutter før anretning og servering så den ikke er iskold.

Varm din pande op på middelhøj varme, hæld olie på og smid et par skiver citron på panden.

Del lange op så de er omkring samme størrelse og tykkelse, på den måde kan du nemt stege de stykker fisk der har samme størrelse og regne med samme stegetid på omkring 6-8 minutter.
Man skal altid starte med at stege skindsiden nedad, og lige når du har lagt fisken på panden så hold den forsigtig nede med en palet, indtil skindsiden er holdt op med at trække sig sammen.

Mens fisken er på panden så drys med salt og peber.

Når fisken er færdigstegt, omkring 6-8 minutter alt afhængigt af tykkelsen og temperaturen på fisken, så lad den hvile på en tallerken før servering.

Anret fisken eller flere stykker på et fad. Tag en generøs skefuld pesto og fordel på langen. 

Hak krydderurterne groft og saml en lille håndfuld af blandingen og pynt af på toppen af fisken og servér.

Opskriften er lavet af Kokkemanden Thomas Askov Jørgensen