Hovedret til 2-3 personer
Tilberedningstid 1 time
Ingredienser
- 500g strandkrabber
- 1 stk. selleri i store skiver
- 1 stk. løg i grove tern
- 1 stk. porre i store skiver
- Lidt frisk timian
- 1 laurbærblad
- 1/2 spsk. hele sort peber
- 1 stk. gulerod i grove tern
- 1/3 spsk. paprika
- 2 dl hvidvin
- 1 dåse flåede tomater
- 2 spsk. tomatpuré
- Olie til stegning
- 2-3 dl fløde
- Salt og peber
- Frisk citronsaft
- Fx ekstra til retten 200g torskloins eller anden fisk
- Fluet eller friske pasta
- Lidt olivenolie
- Salt og peber
- Fint skåret purløg
- 2 stk. porre i tynde skiver
- Lidt smør
Tilberedning
Flæk krabberne midt over med et pres med en tung kniv.
Rist krabberne i lidt olie til de har taget lidt farve og dufter godt.
Kom urterne og grønsager ved, og steg med i et par minutter.
Kom tomatpuré og paprika ved, og steg kort.
Tilsæt hvidvin og flåede tomater, og kog op.
Tilsæt vand så det dækker, og lad det simre i cirka 45 minutter ved svag varme – under kogningen moses der lidt med en grydeske, så du får al smagen godt ud af krabberne.
Sigt saucen igennem med en kraftig si, og mas det sidste sauce ud af skallerne med en ske i sigten.
Tilsæt fløde, og lad saucen kogen ind til en lidt cremet konsistens.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Servér suppen skummende med bagt fisk, lidt dampede porre og purløg.
Ekstra til bisquen fx med fisk og porre: skær fisken ud i to lige store stykker.
Kom i et ildfast fad med lidt vand og olivenolie. Dæk til med folie, og kom det i ovnen på 200 grader i cirka otte-ti minutter. Giv den derefter lov til at trække et par minutter.
Kom porre i en gryde med lidt smør, vand og salt, og damp et par minutter. Sigt til sidst vandet fra.
Ellers kan man også koge frisk pasta, eller varme et lækkert fluet med smør til bisque.
Opskriften er lavet af Anna fra Annas Fiskekasser