september 4, 2019 admin

Sådan tør du bedst fisken op

Hos Annas Fiskekasser er størstedelen af vores fisk frossen. Det betyder først og fremmest, at uanset hvornår du har lyst til fiskefrikadeller eller en god rødspættefilet, så kan du bare dykke ned i fryseren og hive helt frisk fisk op. Men hvordan er det nu lige, at du bedst tør din fisk op? Det er nemlig ikke helt lige meget, hvordan du gør det, siger eksperterne.

Køleskab, køkkenbord, mikroovn eller vandbad?

Der er delte meninger, om hvorvidt dine madvarer helst skal tø langsomt eller hurtigt op. Den svenske forsker Susanne Ekstedt har udtalt til ScienceNordic, at man ikke bør tø sine madvarer op i køleskabet, idet det går for langsomt og ikke er den sikreste måde. Ligeledes har den danske professor Bjørg Egelandsdal udtalt, at madvarernes kvalitet forringes ved langsom optøning i køleskabet. Og sidst men ikke mindst har Forbrugerrådet Tænk udtalt, at madens kvalitet bevares bedst ved langsom optøning i køleskab idet det mindsker væksten af bakterier.

Til trods for de lidt delte meninger er de dog alle enige om, at den allerbedste metode er at tø din mad op i et koldt vandbad. Det er rigtig godt nyt for alle os, som ofte glemmer at tage kødet op i god tid og derfor står med koldsved på panden, når aftensmaden skal forberedes.

Få bæredygtigt fisk leveret direkte til din dør hver måned

Koldt vand og lufttæt pose!

Du kan altså roligt lade dine fisk og andre frosne madvarer tø op i et vandbad. Det er både hurtigst og den bedste løsning. Det er dog vigtigt, at vandet er koldt, og at du sørger for, at din pose er tæt og lukket helt til, så der ikke kommer vand i posen. Metoden virker bedst med mindre portioner, da de frosne madvarer ikke må ligge for længe i vandet. Når vandet opnår stuetemperatur, bør du derfor tage dine madvarer op, da der nu er gode betingelser for bakterierne. Men så længe vandet er koldere end stuetemperatur, er der ingen problemer.

Er din fisk stadig lidt frossen? Ingen problemer.

Du behøver ikke lade din fisk tø helt op. En fiskefilet skal ikke have ret lang tid på panden eller i ovnen. Det drejer sig i virkeligheden kun om få minutter, før fisken er klar. Det gør derfor ikke noget, hvis fisken stadig er lidt frossen indvendig. Fileterne tør hurtigt op, når de kommer i kontakt med en varm pande, ovn eller grill. Faktisk sker der ikke noget ved, at fileterne er helt frosne, hvis du skal tilberede dem i ovnen eller i sølvpapir på grillen. På en pande vil en helt frossen filet derimod få fedtstoffet til at sprøjte rigtig meget, hvorfor det er en god idé at tø dem op i lufttæt pose i koldt vand i 15-20 min, før du smider dem på panden.

Fisk er generelt helt fantastisk, fordi det ikke kræver særlig meget forberedelse og tilberedning. Det er derfor dejligt nemt til travle hverdage eller spontane middagsgæster – og så er det ovenikøbet et rigtig sundt og næringsrigt måltid, som du nemt kan få de to gange om ugen, som Landbrug og Fødevarer anbefaler.

 

Kilder:

https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/optoening-saadan-toer-du-bedst-mad-op

https://www.idenyt.dk/ovrigt/madopskrifter/derfor-bor-du-to-dine-madvare-pa-kokkenbordet/

https://www.sondagsavisen.dk/mad/koekkentips/2019-05-11-sadan-skal-du-to-dit-kod-op-og-det-er-ikke-i-koleskabet/

Få bæredygtigt frossen fisk leveret til din hoveddør når du vil

Nysgerrig på mere? Flere artikler om fisk og skaldyr