Om rødspætten
Rødspætten er en ganske almindelig fisk i de danske farevande. Rødspætten er en fladfisk. Dog starter den med at være en lille aflang larve, der bliver mere og mere flad som den bliver ældre.
Rødspættens udseende
Rødspættens hoved er skævt, så dens mund åbner diagonalt til den retning den ligger i. Begge dens øjne er på oversiden af fisken. Et andet kendetegn for rødspætten er dens røde pletter, som den har over hele kroppen. Den er typisk helt hvid på undersiden eller hvid med små mørke prikker.
Fisken kan skifte farve på sin overside for at skjule sig for sine fjender.
Hvor lever rødspætten?
Rødspætten lever på havbunden på en dybde af 2 til 200 meter. Sandet på havbunden bruger rødspætten til at gemme sig i. Om dagen gemmer den sig så godt, at man typisk kun kan ane dens øjne på havbunden. Om aftenen kommer den frem fra sit skjul, for at jager muslinger, krebsdyr og børsteorme.
Hvor gammel kan en rødspætte blive?
En rødspætte kan blive op til 50 år gammel og helt op til en meter lang.
Fakta om rødspætten:
- En almindelig fisk i danmark
- Lever på havbunden i 2 til 200 meters dybde
- Kan skifte farve for at gemme sig for sine fjender
- Jager om natten
- Spiser muslinger, krebsdyr og børsteorme
- Kan blive op til 50 år gammel
- Kan blive op til en meter lang