Ingredienser
- 400g kuller
- 600 g blomkål
- 3 dl mælk
- 1 spsk smør
- 1 spsk olie
- 1 fed hvidløg
- 25 g smør
- Salt og peber
- 2 porrer steg 2-3 min i lidt smør
- 4 tsk ramsløgsolie
- Lidt karse til pynt
Ramsløgsolie
- 1 bundt ramsløg
- 2 dl olivenolie
- Lidt salt
Tilberedning
Ramsløg blendes sammen med olie og salt i blenderen i 6-7 min og så er den grove ramsløgsolie færdig.
Skær blomkål i grove stykker. Lad blomkålen koge under låg med mælk og hvidløg.
Kog blomkålen til det er mørt og hæld halvdelen af mælken fra i en skål.
Blend massen med smør med en stavblender til den er lind og cremet.
Tilsæt mælk efter ønsket konsistens.
Smag til med salt og peber.
Rens porrer og del dem i to. Skær dem derefter over på langs.
Så en porrer udgør 4 stykker.
Steg på en pande i lidt smør og olie i 2-3 min på indersiden
og læg dem derefter på en tallerken. Krydr med salt og peber.
Skær kuller i 4 stykker og steg dem i rigeligt smør og lidt olie i ca. 1,5-2 min på hver side afhængig af tykkelse, til de får en flot farve.
Krydr med salt.
Anret blomkålspuré i bunden af tallerkenen og anret derefter kuller og porrer øverst. Anret med 1 tsk ramsløgsolie udover fisken på hver tallerken.
Drys frisk karse ud over fisken og server.
Opskriften er lavet af
Ida Lawaetz @nordish_
-
Kullerfileter – naturskånsom
kr.243,00 – kr.486,00 Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page