august 24, 2020 admin

Den klassisk rødspættefilet i verdensklasse

Rødspætte opskrift

Opskrift til 2 person

Tilberedningstid 20 min. 

Syntes du det er svært at stege fisk? Hænger det fast i panden og bliver til plukfisk, når du vender den??

Hvis ja, så er det fordi du gør det forkert, for fisk er noget af det nemmeste og hurtigste at lave.

Du får her i opskriften de bedste tip, til en perfekt stegt rødspættefilet og en lækker velsmagende, mættende salat du kan lave til.

Ingredienser

Fisken

  • 4 stk rødspætte fileter
  • 6 spsk. fuldkorns spelt mel
  • Groft salt og friskkværnet peber
  • Olie og smør til stegning (brug en smags neutral olie rapsolie eller vindruekærneolie)
  • 2 spsk. ristede hakkede hasselnødder

Salaten 

  • 3 dl snittet rød spidskål
  • 2 dl edamame bønner
  • 1 pære i tynde skiver
  • 1 dl af dine yndlings krydderurter
  • Jeg har brugt persille, rød skovsyre, citronmelisse og geranium (både blade og blomst)

Tilberedning

Vend, salaten, bønner, pære og krydderurter. Smag til med salt og peber, og derefter læg den på tallerkenen.

Vend rødspættefileterne i fuldkorns spelt, inden du lægger dem på panden. Du kan godt brug alm mel, eller andre typer mel, men jeg syntes at fulkorns spelt giver det lækreste resultat.

Når du steger dine fisk, er det vigtigt at panden Er helt opvarmet og at den passer i størrelsen til dine fisk, ellers har fedtstoffet det med at blive for branket og det smager ikke godt og resultatet bliver ikke godt.

Når panden er varm, hælder du en god sjat neutral olie eller smør på panden, og lægger forsigtigt fisken på.

Du skal have tålmodighed, du må nemlig ikke vende fisken, før du kan se at den begynder at blive brun og sprød i kanten. Lige inden du vender fisken tilsætter du en stor spsk. smør og så snart det er smeltet vender du din fisk.

Du kan eventuelt forsigtigt løfte et lille stykke at fisken for at tjekke om den er blevet gylden brun og klar til at vende.

Nå du skal vende din fisk er det vigtigt at du bruger en bred lang palet, hvor der er plads til at hele fisken kan ligge, og vender den forsigtigt ned på panden og lader den stege færdig, mens du med en ske fordeler smørret hen over fisken. Den skal kun lige akkurat have stege skorpe og så er den færdig og klar til at krydre med groft salt og peber.

Så snart fisken er stegt færdig er den klar til at lægge på tallerkenen sammen med salaten, drysses med de hakkede nødder og spises.

Opskriften er lavet af

Sine Parez @Huskokken_

,