Det er mange f’er at skulle sige i træk og for mange vil ’frisk’ og ’frossen’ føles som lidt af en selvmodsigelse. Det er imidlertid 2 ord der faktisk hænger rigtig godt sammen. Lad os forklare hvorfor..

Frossen fisk har højere næringsværdi

Når du bestiller fisk fra Annas Fiskekasser får du det frossent – lige med undtagelse af vores rejer og muslinger selvfølgelig – og det er der en helt særlig grund til: Når fisken er frossen, er du garanteret friskhed. Alt det fisk du bestiller gennem os, er købt på Hanstholm Fiskeauktion, og samme dag som de er købt, bliver de håndskåret og bearbejdet for derefter at blive frosset direkte ned. Det medvirker til, at man sikrer den bedste næringsværdi i fisken. Adskillige videnskabelige undersøgelser har nemlig vist, at når fisken indfryses direkte, bevares flest mulige vitaminer og mineraler – og dermed en høj næringsværdi. Faktisk har undersøgelserne vist, at næringsværdien og kvaliteten af frossen fisk i mange tilfælde er bedre end fersk fisk. Når fisken fryses ned direkte efter fangst, stopper man nemlig også den bakteriologiske nedbrydningsproces, som ved fersk fisk ofte betyder ændring i fiskens kødstruktur og konsistens. Frossen fisk er altså din garanti for fisk med det højest mulige antal mineraler og vitaminer – og en fisk, hvor kødstruktur og konsistens er bevaret.

 

Klimavenlig fisk

Fordelene ved frossen fisk stopper dog slet ikke her. Frossen fisk er nemlig også meget mere klimavenligt. Det er det af den helt enkle årsag, at der er mindre madspild af frossen frisk end fersk fisk. Udledningen af drivhusgasser i forbindelse med frossen fisk er markant mindre end fersk, idet en del af drivhusgasudledningen ved fersk fisk ender med at gå til spilde, når det kasseres. En undersøgelse fra 2014 viser blandt andet, at der går 47% mere fersk mad til spilde end frossent mad. Undersøgelsen viste endvidere, at kun 6% i gennemsnit smider frossent mad ud. Frossen fisk er altså ikke blot af meget høj næringsværdi men også i den grad klimavenligt.

 

Frossent tip: Enkeltfrosne rødspættefiletter

Når vi nu er inde på friskhed og mindre madspild kan vi lige så godt tippe jer om, hvor nemt og bekvemt det er at købe vores enkeltfrosne rødspættefiletter. Du kan nemlig tage præcis den mængde op du vil bruge, og gemme resten på frost til en anden god gang. De tør lynhurtigt op og er du lidt eventyrlysten kan du prøve at udskifte raspen med majsmel hvis du panerer dem. Det giver en dejlig smag og en virkelig sprød overflade.

 

Kilde:https://www.emeraldinsight.com/doi/full/10.1108/BFJ-09-2013-0242