Opskrift til 4 personer
Ingredienser
- 500g hel Fjordrejer
- 1,5 liter vand
- 2 spsk salt
- 2 spsk sukker
- lille bundt dild/persille
Tilberedning
Bring 1,5 liter vand i kog med dild, salt og sukker.
Kom de små rejer i en sigte og skyl dem under den kolde hane. Hvor efter de kommer i den kogende gryde.
Rør forsigtigt imens, til de alle bliver røde.
Tag gryden fra varmen og lad rejerne afkøle i kogelagen i 5 min.
Hæld rejerne i en sigte og lad den dryppe af.
De pilles letteste, mens de endnu er lune.
Der er to muligheder for at pille fordrejer:
1. Pil dem helt nøgne, hvor du tager først hovedet, så tager du halen, hvorefter du tager under benende og brækker ryg skallen af. Kan tage virkelig lang tid og kraver en del tålmodighed.
2. Den hurtige måde, hvor du bare tager hovedet og halen af, hvor du spiser ryg skallen.
Det er sundt at spise skallen. Skallen indeholder nemlig farvestoffet astaxanthin, en af naturens stærkeste antioxidanter. Dette stof er det som farver laks orange i kødet og giver flamingoer de lyserøde fjer.
Jeg selv er begyndt at pille mine fjord på den måde, da jeg synes det er rat lækkert med lidt bid i min rejemad!!
Se på billedet de to forskellige pillede rejemadder – med og uden skallen 🙂
Opskriften er lavet af Anna fra Annas Fiskekasser